Opstilling og afprøvning af Geofysisk afdelings nye kryogene SQUID-magnetometer.
Det kryogene magnetometer blev taget i anvendelse i starten af 70'erne, da princippet omkring supraledningsteknikken blev almindeligt kendt. Kryogen er et græsk ord, der betyder læren om at frembringe og opretholde lave temperaturer. I dag betyder det temperatur fra det absolutte nulpunkt og op til en øvre temperatur, som ikke er helt defineret, men normalt ligger omkring temperaturen for flydende luft (-194,5(C).
I normal tale bliver denne slags magnetometre kaldt for SQUID-magnetometre, idet SQUID står for Superconducting QUantum Interference Device. De første magnetometre var dyre, bl.a. fordi de skulle nedkøles til en temperatur under 10 Kelvin. Den store udbredelse af SQUID princippet, kom for alvor i gang, da det lykkedes at lave et materiale, der udviste supraledende egenskaber ved en "høj" temperatur. Dette lykkedes i 1986, hvor en keramik forbindelse viste supraledning allerede ved 77 Kelvin. Denne temperatur kan nås med flydende Nitrogen, som er et udbredt stof i industrien og derfor billigt. Temperaturen for flydende Nitrogen er ca. 75 Kelvin, og det har en relativ stor varme kapacitet, hvilket betyder at det ikke fordamper med det samme.
De nye forbindelser bliver samlet under betegnelsen High Temperatur Superconductors (HTS), hvor "High Temperatur" ikke er en klart defineret grænse, men ligger over ca. 20 Kelvin.